Olsen holder døren åben for Leon Andreasen
Leon Andreasen er ikke endegyldigt meldt ude af spil til playoffkampene mod Sverige, fortæller Morten Olsen.
Leon Andreasen har meldt afbud til landsholdet med en skade i den ene hånd, men Hannover 96-spilleren kan måske stadig komme i spil til playoffkampene mod Sverige.
Det fortæller landstræner Morten Olsen tirsdag morgen, da han bliver spurgt til Leon Andreasen, som skar sig i hånden med en kniv i weekenden.
- Muligheden er nok ikke stor, men nu må vi se, hvordan og hvorledes det udvikler sig. Jeg regner ikke med Leon lige nu, siger Morten Olsen.
Mere sikkert er det, at Simon Kjær meget snart dukker op til landsholdets samling i Helsingør, og det forventes, at Fenerbahce-stopperen møder op til træning onsdag.
- Jeg har hørt nogle rygter, men jeg har ikke fået dem bekræftet. Jeg tror, Simon kommer i morgen (onsdag, red.), siger Morten Olsen.
Dansk Boldspil-Union (DBU) meldte ud søndag, at Simon Kjærs kone er højgravid og skal føde en af de nærmeste dage. Derfor har han fået lov til at møde ind i lejren senere end de øvrige spillere.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie