Svømmeren Jeanette Ottesen vurderer, at hun har gjort det bedre end den danske verdensetter i tennis, Caroline Wozniacki, i 2011.
Ottesen vægter sin VM-guldmedalje i 100-meter-fri på langbane højere end Wozniackis toprangering.
- Jeg synes, at min præstation er større end Carolines. Hun ligger nummer et på en rangliste, fordi hun har spillet mange turneringer, men hun vandt jo ingen af de største turneringer i løbet af året, siger Ottesen til Ekstra Bladet.
Heller ikke Wozniackis seks WTA-titler i 2011 kan få svømmeren på andre tanker.
- Ja, men hun vandt ingen af de fire grand slam-turneringer og var heller ikke i finalen i nogen af dem, fastslår hun.
23-årige Jeanette Ottesen vandt VM-guld i svømmernes mest prestigefyldte disciplin, da hun i august i Shanghai svømmede samme tid som Aleksandra Herasimenia fra Hviderusland. Begge vandt guld i tiden 53,45 sekunder.
Efter det succesfulde VM sluttede hun i december året af ved kortbane-EM i Polen, hvor hun var med til at sikre seks af i alt 14 danske medaljer ved mesterskaberne.
Jeanette Ottesen er også en af Danmarks potentielle medaljevindere ved næste års OL i London.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned