Randers FC's fyrede træner Ove Christensen erkender, at klubben ikke har leveret varen i dette forår, hvor holdet er blevet en del af nedrykningskampen.
Samtidig er holdets formkurve stærkt nedadgående efter Påskens nederlag på 1-4 til AaB og 0-4 til Brøndby.
- Som træner bliver man bedømt på resultater, og tre nederlag, tre uafgjorte resultater og kun to sejre har ikke været godt nok, siger Ove Christensen til klubbens hjemmeside.
Den nu fyrede træner er dog sikker på, at foråret ender godt for Randers FC, der udover nedrykningskampen også er involveret i Ekstra Bladet Cup. På torsdag møder randrusianerne FC Nordsjælland i den første af to semifinale-kampe.
- Jeg er overbevist om, at Randers FC klarer frisag i Superligaen og vinder pokalturneringen, og i den forbindelse er det selvfølgelig bare egoistisk forfængelighed fra min side, at det ikke bliver mig, der skal stå i spidsen for projektet, fortæller Ove Christensen.
61-årige Christensen blev sidste år kåret til årets træner i Danmark, da han på mirakuløs vis sikrede Randers FC endnu en sæson i Superligaen efter et rædselsfuldt efterår med John "Faxe" Jensen som træner.
Randers FC ligger lige nu på Superligaens 10.-plads med samme pointtal som AaB, der ligger under nedrykningsstregen på placeringen som nummer 11.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned