Patrick Olsen om 2014: Jeg vil tættere på landsholdet
Det 19-årige midtbanetalent Patrick Olsen er i 2014 udlejet fra Inter til den norske mesterklub Strømsgodset.
Danskeren håber, at han med skiftet til Norge kan få så meget spilletid, at landstræner Morten Olsen får øje på ham.
- Jeg har spillet ungdomslandskampe fra U16 til U21. Jeg håber, at jeg kan spille mig nærmere A-landsholdet, men tiden må vise, om det kommer til at ske, siger Patrick Olsen til Strømsgodsets hjemmeside.
Midtbanespilleren skiftede i en alder af 18 år fra Brøndby til Inter i Italien, hvor han fik sin debut i Coppa Italia. Derudover fik han i sommer chancen i flere af klubbens træningskampe mod Real Madrid, Chelsea og Valencia.
Debuten i Serie A har han dog ikke fået nu, og han er taget til Norge i jagten på mere spilletid.
- Det føles rigtig godt at være kommet i gang. Det har været godt at møde holdet og træne med spillerne. Jeg tror, at det bliver et meget lærerigt år, og forhåbentlig kan jeg få spillet en del, så jeg udvikler mig yderligere, siger Patrick Olsen.
Strømsgodset er i øjeblikket på træningslejr i Spanien. Den norske Tippeliga går i gang i slutningen af marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie