Det ser sværere og sværere ud for Nykøbing FC, der ikke kan få sat den stime af sejre sammen, der skal give føling med de øvrige bundhold i 2. division.
Snarere tværtimod så har man nu tabt tre kampe i træk og lukket alt for mange mål ind.
Fredag aften kunne Næstved, helt uden at imponere, køre retur over Farø-broen med de tre point i lommerne.
Et defensivt indstillet gæstende mandskab lod Nykøbing FC have bolden i langt størsteparten af tiden, men værterne forblev ufarlige i første halvleg, hvor gæsternes første besøg i straffesparksfeltet resulterede i et mål.
Marco Brylov så ikke for godt ud ud i sit indgreb efter et hjørnespark, og så kunne Jesper Christiansen udnytte blottelsen og gøre det til 1-0.
Annonce
Nykøbing FC ville mest, men kunne ikke blive farlige på trods af en del hjørnespark, som bare blev ekspederet væk, og i stedet slog Næstved kontra nogle minutter før pausen.
Hjemmeholdet forsømte at lave et frispark på banens midte og så blev Mathias Høst sendt af sted i venstresiden og lagde en høj bold ind til den tidligere NFC-angriber Mathias Kristensen, der vandt den fysiske duel med Villads Mølgaard Eskildsen og gjorde det til 2-0.
Efter pausen var billedet det samme. Nykøbing FC havde bolden hele tiden, men blev kun sjældent farlige. Mikkel Dahl fik ikke ordentlig ram på en ellers udmærket hovedstødschance efter godt et kvarters spil af anden halvleg, men det var stort set det eneste hjemmeholdet havde at byde på.
Næstved var fint tilfreds med tingenes tilstand og forsvarede sikkert en sejr hjem på 2-0.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie