Der var reelt klasseforskel i finalen af Super Serie-turneringen Indonesia Open, hvor Peter Gade blev udspillet af den topseedede malaysier Lee Chong Wei i to hurtige sæt.
Den 34-årige dansker tabte skuffende 11-21 og 7-21 efter blot 31 minutter.
I første sæt kom Lee Chong Wei hurtigt foran 11-4, inden Peter Gade svarede igen. Det blev til en reducering af føringen, så stillingen på et tidspunkt var 9-13 til malaysieren, men tættere på kom Peter Gade ikke.
I andet sæt var forskellen endnu større. Peter Gade virkede til tider modløs og opgivende, og det endte med en regulær ydmygelse i andet sæt.
Lee Chong Wei var bedre i alle spillets facetter, og især smasherne sad hele tiden uden for Peter Gades rækkevidde.
Peter Gade kan trods nederlaget være meget tilfreds med sin indsats i turneringen i Indonesien, hvor det blandt andet blev til en flot sejr over indoneseren Taufik Hidayat undervejs.
Indtil finalen havde Peter Gade spillet noget af sit bedste badminton længe, men veteranen virkede lidt slidt og mentalt træt i finalen.
Alle øvrige danskere var slået ud inden finaledagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie