Philadelphia maltrakterer Minnesota og er i Super Bowl
Philadelphias spillere fejrer en interception mod Minnesota. I Super Bowl venter New England Patriots og legenden Tom Brady. De to hold mødtes i NFL-finalen i 2005, hvor New England tog en sejr på 24-21. Foto: Scanpix/Rob Carr
Scanpix/Rob Carr
Minnesota Vikings var magtesløse mod Philadelphia Eagles, der fløj sikkert videre til Super Bowl.
Super Bowl bliver i år et møde mellem New England Patriots og Philadelphia Eagles.
Det står klart, efter at sidstnævnte kørte Minnesota Vikings fuldstændig over i NFC Conference-finalen, der tjener som semifinale i NFL. Philadelphia vandt 38-7 over Minnesota, der ellers scorede først.
Minnesotas quarterback Case Keenum fandt Kyle Rudolph i endzonen i første quarter, og med det efterfølgende ekstrapoint var Vikings foran 7-0.
Men det var en kort fornøjelse. Philadelphia var stærkest i alle spillets facetter, men især holdets forsvar dominerede.
Philadelphias Patrick Robinson greb et fejlslagent kast fra Case Keenum, som han tog med sig 50 yards og løb ind til et touchdown. Så var Philadelphia i gang, og holdets quarterback Nick Foles stemplede også ind.
Foles begyndte sæsonen som reserve efter Carson Wentz, der var favorit til at vinde titlen som NFL's mest værdifulde spiller, før han mod slutningen af den regulære sæson fik en slem skade.
Mange Philadelphia-fans frygtede, at den lovende sæson ville løbe ud i sandet, men Foles viste mod Minnesota, at han kan spille rigtig godt.
Foles kastede for 352 yards og tre touchdowns.
I Super Bowl venter New England Patriots og legenden Tom Brady. De to hold mødtes i NFL-finalen i 2005, hvor New England tog en sejr på 24-21.
Mens Tom Brady står i sin ottende Super Bowl, hvor han fem gange har trukket sig ud som sejrherre, har Philadelphia Eagles aldrig vundet en af de eftertragtede ringe.
Super Bowl spilles 4. februar.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie