Philip Billing netter i Bournemouth-sejr over Leicester
Philip Billing fejrer 1-0-scoringen for Bournemouth, mens Leicester-keeperen Daniel Iversen ærgrer sig. Foto: Ian Walton/Reuters
Den danske midtbanespiller Philip Billing passerede Daniel Iversen i Bournemouths knebne sejr over Leicester.
Philip Billing scorede lørdag et af sæsonens vigtigste mål for Bournemouth, der vandt 1-0 ude over Leicester i Premier League.
Det var den danske midtbanespillers syvende ligamål i denne sæson.
Billing pustede samtidig liv i Bournemouths håb om at redde sig endnu en sæson i den bedste engelske række.
Fem minutter før pausen opsnappede Billing en alt for kort tilbagelægning til Leicester-keeper Daniel Iversen, der blev fanget på mellemhånd.
Billing sparkede fladt forbi landsmanden og bragte Bournemouth på 1-0.
Ud over Iversen spillede backen Victor Kristiansen hele kampen for Leicester, der endte med at tabe den første kamp efter fyringen af manager Brendan Rodgers.
Spillemæssigt kunne man ikke se en umiddelbar positiv forandring på Leicester-holdet, der manglede en klar plan inde på banen.
Med nederlaget er Leicester placeret på næstsidstepladsen i ligaen med 25 point efter 30 kampe.
Bournemouth har med sejren fået lidt luft ned til nedrykningsstregen med 30 point. Oprykkerne har nu tre point ned til Nottingham Forest som det første hold under stregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie