Philip Larsen scorer forgæves i NHL
Ishockeyspilleren Philip Larsen kom på scoringstavlen med kampens første mål, da hans klub, Dallas Stars, natten til tirsdag dansk tid mødte Columbus Blue Jackets på udebane i NHL-ligaen.
Desværre for danskeren endte Dallas Stars med at tabe kampen 1-2.
Philip Larsen scorede til 1-0 i anden periode, da han tog chancen udefra og styrede pucken i mål.
Dallas-målmanden Kari Lehtonen leverede undervejs mod nederlaget en redning, som allerede er blevet udnævnt som en mulig kandidat til årets redning i NHL-ligaen.
Finnen parerede et skud, men pucken fløj videre ind mod målet.
Kari Lehtonen fik herefter på nærmest umulig vis drejet kroppen rundt og greb pucken umiddelbart før målstregen.
Mikkel Bødker og Phoenix Coyotes vandt 4-0 hjemme over Nashville Predators, mens Vancouver Canucks med Jannik Hansen på udebane tabte 2-3 efter straffeslag til de forsvarende Stanley Cup-vindere, Los Angeles Kings.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie