Pigtrådshelt trækker Tour-bilist i retten
Det lignede en scene fra en actionfilm, da en TV-bil under sidste års Tour de France svingede ind foran en flok cykelryttere på 9. etape og fejede dem i grøften.
En af de uheldige - hollænderen Johnny Hoogerland - blev verdenskendt, fordi han landede i et pigtrådshegn og fik flået tøj og ben i en grad, så blodet flød.
Vacansoleil-rytteren har endnu ikke set en erstatning fra Euro Media, hvis chauffør kørte ham ned med den farlige kørsel under løbet. Nu har hollænderen fået nok.
- Vi har forsøgt længe nok, siger Johnny Hoogerlands manager Aart Vierhouten til avisen De Telegraaf.
- Det kom der ikke noget ud af, så desværre må vi vælge en anden vej, og det er rettens vej. I går havde jeg faktisk en aftale med en repræsentant for Euro Media, men han dukkede aldrig op, siger Aart Vierhouten.
Episoden skete knap 40 kilometer fra mål på 9. etape, da Euro Medias bil pludselig overhalede hasarderet, og for at undgå et vejtræ trak den så voldsomt til siden, at rytterne i udbruddet ikke kunne nå at reagere.
Bilen ramte Sky-rytteren Juan Antonio Flecha, som væltede og tog Johnny Hoogerland med.
Både Hoogerland og Flecha gennemførte løbet, og hollænderen var på podiet for at modtage bjergtrøjen efter etapen.
Tour de France-organisationen ASO vil ikke tage ansvar for episoden.
- Jeg var i Paris for at tale med ASO, men de sagde blot, at jeg skulle tale med direktøren i Euro Media. De gav mig hans nummer, siger Aart Vierhouten.
Johnny Hoogerland jagter bjergtrøjen i Touren igen i år, har han bekendtgjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie