Pogacar knækkede under dansk angreb: Det var bare for meget
Tadej Pogacar slap med skrækken efter Jonas Vingegaards angreb, og den forsvarende tourvinder havde overskud til at slå danskeren i spurten. Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard fik sendt et signal om, hvad han er i stand til, siger den forsvarende tourvinder.
Jonas Vingegaard formåede kortvarigt at ryste Tadej Pogacar på det sidste stykke af Tour de Frances 11. etape.
Det erkender den forsvarende tourvinder, der er lettet over, at det lykkedes ham at afværge danskerens angreb med en fænomenal nedkørsel fra Mont Ventoux.
- Jeg fulgte efter ham de første par hundrede meter. Men det var bare for meget. Jeg knækkede lidt og faldt ret langt tilbage.
- Da det skete, forsøgte jeg at bevare roen. Han var bare stærkere i det øjeblik. Det var godt, at jeg ikke gik i panik, for så kunne jeg have knækket endnu mere.
- I sidste ende tabte jeg ikke så meget tid og kunne sætte pres på i nedkørslen, siger Tadej Pogacar.
Vingegaard havde på toppen et forspring på omkring 40 sekunder til Pogacar, Rigoberto Urán og Richard Carapaz.
Og det viste sig ikke helt at være nok for den enlige udfordrer mod den jagtende trio.
De fire rivaler kom samlet til mål i Malaucène godt halvandet minut efter etapevinder Wout van Aert.
- Jeg var heldig at have Uran og Carapaz med mig på nedkørslen. Vi arbejdede virkelig godt sammen, og i den sidste ende var det en god dag, siger Pogacar.
I målområdet var der tid til en kort snak med danskeren.
- Jeg sagde bare til ham: Sikke en præstation, tillykke. Han sendte et signal, og viste hvad han kan, siger Pogacar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned