Politibetjente ransager tysk fodboldforbund i skattesag
Politiet ses her afspærre området foran Det Tyske Fodboldforbunds (DFB) hovedkvarter i Frankfurt. Imens blev bygningens kontorer ransaget i en sag om mulig skatteunddragelse. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Kai Pfaffenbach/Reuters
Politibetjente har ransaget hovedkvarteret i Det Tyske Fodboldforbund (DFB) for mulig skattesvindel.
Tysk politi har onsdag gennemført en omfattende razzia hos Det Tyske Fodboldforbund (DFB) samt hos flere privatpersoner, der har arbejdet i forbundet.
Aktionerne blev gennemført af omkring 200 personer fra tysk politi, efterforskningsenheder og skattemyndigheder.
Ransagningerne på privatadresserne ramte seks nuværende og tidligere ledere i forbundet.
Årsagen til ransagningerne i samlet set seks tyske delstater skyldes mulig skattesvindel i 2014 og 2015, skriver nyhedsbureauet dpa.
Sagen drejer sig om, at forbundet er mistænkt for at have undladt at betale skat af indtægter fra reklameskilte fra det tyske fodboldlandsholds kampe på hjemmebane i årene 2014 og 2015.
Det oplyser anklagemyndighederne i Frankfurt.
I alt skulle der være 4,7 millioner euro (35 millioner danske kroner), der ikke er indgivet til de tyske skattemyndigheder.
Det er penge, der skulle være betalt skat af, forklarer Nadja Niesen fra anklagemyndigheden.
- De mistænkte personer kendte til skattefejlen, men valgte bevidst at lade som ingenting for at give DFB en større fordel, siger Nadja Niesen ifølge dpa.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie