Politiet i London anholder 20 personer under sejrsrus
I det centrale London gik trafikken i stå, og fodboldfans kravlede op på telefonbokse, efter Englands sejr.
Det gik ikke stille for sig i London onsdag aften, da England havde sikret sig sin første finaleplads siden VM-slutrunden i 1966.
Således oplyser Metropolitan Police, der er politiet i den britiske hovedstad, at det foretog 20 anholdelser, da fans havde samlet sig for at fejre 2-1-sejren over Danmark i EM-semifinalen på Wembley.
Uropatruljer var talstærkt til stede, idet den 55 år lange ventetid blev forløst. For millioner af englændere er det første gang, at de oplever deres landshold i en finale.
Ved Piccadilly Circus i det centrale London gik trafikken i stå, da fans blokerede vejene og klatrede op på de berømte, røde telefonbokse.
- Der er blevet foretaget 20 anholdelser for en række lovovertrædelser, herunder overfald, forstyrrelse af den offentlige orden og angreb på politiet, skriver Metropolitan Police på Twitter.
Anderledes nedslående var stemningen i Danmark, hvor meget tyder på, at de fleste skuffede fans tog direkte hjem efter de forskellige storskærmsarrangementer rundt omkring.
Natten til torsdag fortalte vagtcheferne i landets politikredse således, at der ikke havde været nævneværdige problemer i kølvandet på det danske nederlag.
England møder Italien i EM-finalen søndag aften på Wembley i London.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie