FC Midtjylland afslørede mandag eftermiddag, at den indiske rigmand Shrinivas V. Dempo er klar til at poste et stort millionbeløb i klubben.
Poul Hansen, fodboldkommentator på TV2 Sport, ser det som et positivt skridt for den midtjyske superligaklub, men så heller ikke mere.
- Det er stærkt, og det giver nogle afkastmuligheder. Det er super godt for klubben, men de kommer ikke til at vinde DM på grund af det her, siger Poul Hansen.
Han mener, at FC Midtjylland gør rigtigt i at lade være med at bruge de mange millioner på spillerkøb.
- For et år siden gjorde man op med tankegangen om at være et købehold. FCM vil groft sagt være en miniudgave af Barcelona med egne talenter krydret med et par gode indkøb, vurderer den tidligere superligatræner.
De mulige investeringer i FCM, som kan løbe op i omkring 100 millioner kroner, får heller ikke betydning for magtbalancen i dansk fodbold, vurderer Poul Hansen.
- Overhovedet ikke. 100 millioner rykker ikke nok. Så skal de bruge flere penge, så også driften kan hænge sammen. Uden sorte tal på bundlinjen hjælper en investor ikke meget, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie