Premier League-bundhold fyrer træneren
Reading valgte mandag at drage konsekvensen af, at klubben er i alvorlig fare for at rykke ud af Premier League.
Manager Brian McDermott har således modtaget en fyreseddel, da klubejer Anton Zingarevich vurderer, at en ny leder vil have bedre chance for at lede oprykkerne ud af bundproblemerne.
Reading ligger næstsidst i Englands bedste fodboldrække og med ni spillerunder tilbage er det ikke umuligt, at holdet kan sikre en ny sæson i Premier League.
Lige nu har holdet fire point op til Aston Villa, der er placeret over nedrykningsstregen.
Brian McDermott formåede sidste forår at rykke Reading op i Premier League for kun anden gang i klubbens historie.
Det er endnu uvist, hvem der skal sætte sig i managersædet i den nedrykningstruede klub.
Reading møder i den kommende weekend det suveræne førerhold i Premier League Manchester United på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie