Presset danskerklub i PL forstærker sig hos konkurrent
Mathias "Zanka" Jørgensen (tv.), Jonas Lössl (th.) samt Phillip Billing lever livet farligt i Huddersfield, der er bundprop i Premier League efter 21 runder. Foto: Andrew Yates/Reuters
Andrew Yates/Reuters
Huddersfield hentede fredag januars anden tilgang, da danskerklubben lejede midtbanespiller i Crystal Palace.
Danskerklubben Huddersfield har haft en forfærdelig sæson indtil videre i Premier League.
Onsdag i denne uge tabte Jonas Lössl, Mathias "Zanka" Jørgensen, Phillip Billing og co. for ottende gang i træk i den bedste engelske række.
Det betød, at Huddersfield ligger sidst i rækken med 15 nederlag i 21 kampe og blot 10 point.
Noget tyder dog på, at klubledelsen forsøger at ændre tingene i den resterende del af sæsonen for at undgå nedrykning.
Fredag offentliggjorde klubben således, at Jason Puncheon er hentet på en lejeaftale i Crystal Palace for resten af sæsonen.
- Det er klart, at vi forsøger at hente kvalitet og flere muligheder til vores midtbane her i januar. Jeg er sikker på, at mange af vores fans kender til Jason fra hans år i Premier League, siger Huddersfield-manager David Wagner.
Den 32-årige fløjspiller er noteret for fire kampe i ligaen i denne sæson, hvor han ikke har været blandt Crystal Palace-manager Roy Hodgsons foretrukne spillere.
Han har tidligere i karrieren ud over Crystal Palace også repræsenteret Southampton, Blackpool og Queens Park Rangers.
Tilgangen af Puncheon til offensiven er Huddersfields anden nye spiller i januars transfervindue.
Tidligere har Huddersfield hentet forsvarsspilleren Jaden Brown i Tottenham.
Huddersfield har otte point op til Cardiff, der ligger over nedrykningspladserne med 18 point.
Huddersfield skal i aktion igen lørdag, hvor Bristol City venter i FA Cuppen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie