PSG undersøger anklager om talentracisme
Ifølge et fransk medie sorterede Paris Saint-Germain i flere år talenter efter hudfarve og oprindelse.
Fodboldklubben Paris Saint-Germain har iværksat en intern undersøgelse af anklager om, at klubben i en årrække har sorteret fodboldtalenter efter race.
Det franske medie Mediapart er kommet i besiddelse af dokumenter, der viser at raceprofilering var et fast element i talentrekrutteringen fra 2013 til 2018.
- Vi har åbnet en intern efterforskning, siger klubkilder til nyhedsbureauet AFP.
Anklagen går på, at klubben i fem år bad sine talentspejdere om at vurdere interessante spillere ikke blot ud fra spillernes færdigheder, men også ud fra deres hudfarve og oprindelse.
Spejderne blev ved hver spillervurdering bedt om at udfylde et skema, hvor der skulle sættes kryds ud for spillernes oprindelse.
Svarmulighederne var "nordafrikansk", "vestindisk", "sort, Afrika" og "fransk".
Den tidligere talentspejder Serge Fournier siger til Mediapart, at PSG ikke ønskede at rekruttere spillere født i Afrika, fordi man "aldrig kan være sikker på, om deres fødselsdato passer".
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie