Landstræner Jan Pytlick er ikke det mindste i tvivl om, at de danske håndboldkvinder vinder EM-kvalifikationskampen mod Italien på søndag.
- Med al respekt for italiensk kvindehåndbold har de ikke en jordisk chance for at true os, og derfor fylder søndagens kamp intet i vores bevidsthed.
- Vi går udelukkende efter at få trænet igennem og på at få tilføjet nye elementer i vores spil, siger Pytlick til Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside.
Derfor er fokus udelukkende rettet mod det forestående VM i Brasilien og på at forbedre de ting, der trænger til at blive finpudset eller arbejdet ind på holdet.
Det drejer sig blandt andet om offensive forsvarsformationer og nye angrebsopstillinger, hvor spillere som Camilla Dalby og Rikke Skov spiller playmaker.
Planen er at afvikle to træningspas om dagen under opholdet i Italien. Eneste adspredelse - ud over kampen mod italienerne - bliver en udflugt til nærliggende Venedig lørdag formiddag.
Kampen spilles klokken 18 søndag i den lille italienske by Mestrino.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie