Pytlick: Vi har en fantastisk mulighed
Foto: © Lars røNbøg, Sportsagency.Dk /Scanpix
© Lars røNbøg, Sportsagency.Dk /Scanpix
Med mandagens resultater ved håndbold-EM i Serbien kan Danmark meget vel have fremtiden i egne hænder, når spillerne i aften går på banen mod værtsnationen Serbien.
Hvis Sverige forinden har tabt til Norge - hvad mange regner med sker - vil danskerne være semifinaleklar med en sejr.
- Det er fantastisk at stå med den mulighed, siger landstræner Jan Pytlick.
- Det var meget fint for os, at Sverige og Serbien spillede uafgjort i går. Der er stadig et resultat, der skal flaske sig, men det tror jeg, at det gør, lyder det fra landstræneren.
Han har noteret sig, at Norge i deres mandagskamp mod Frankrig så ud til at have fundet storspillet frem efter en noget tung start på turneringen.
- Det så ud til, at Norge er kommet op i fart, og jeg har umiddelbart svært ved at se svenskerne slå dem. Hvis vi selv sørger for at vinde, så tror jeg, vi står i en semifinale, siger Jan Pytlick.
Han ser frem til at finde ud af, hvordan hans unge spillere reagerer på det pres, de kan komme under.
Et nederlag i aften vil gøre danskerne afhængige af at slå Norge på torsdag, samtidig med at andre resultater skal gå i orden. Derudover kan man forvente et anderledes tryk fra publikum i aften modsat den flade atmosfære i kampen mod Tjekkiet mandag.
- Jeg har snakket med spillerne, og de har været påvirkede af den snak om semifinale, der allerede har været. Det bliver spændende, om vi kan holde fokus på vores eget spil under det pres, vi kommer under, siger Jan Pytlick.
Danmark og Serbien mødes klokken 20.10. To timer forinden har Sverige og Norge taget hul på deres nok så interessante kamp, der kan få stor betydning for danskerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie