Randers FC-træner ønsker forstærkninger
Hvis ikke man udvikler sig, så afvikler man.
Det slogan har Randers FC-træner Colin Todd taget til sig. Han ønsker at forstærke sin trup, der overraskende har sikret sig bronzemedaljerne i Superligaen.
- Vi skal nyde øjeblikket og vores præstation, men når vi begynder igen, skal vi være klar til at forsvare vores position, siger Colin Todd.
- Jeg håber på at forstærke holdet med omkring fem spillere. I hvert fald én på midtbanen, én i angrebet og en målmand.
- Og så har vi allerede en midterforsvar, der kommer ind, siger Colin Todd med henvisning til Mads Agesen, der kommer på en fri transfer fra AC Horsens.
Træneren understreger, at det er nødvendigt med forstærkningerne, fordi holdet også skal spille Europa League i næste sæson.
- Hvis vi tror, at ligaen bliver svær næste år - og det bliver den - så skal vi bare vente til Europa League. Det bliver en god oplevelse for os, og vi skal række hånden frem mod den, siger Colin Todd.
Han overtog oprykkerholdet ved sæsonstart og tabte 1-6 til Sønderjyske i den første kamp. Men siden har sæsonen flasket sig for Randers, der torsdag sikrede sig tredjepladsen i Superligaen og nåede frem til pokalfinalen.
Men træneren er opmærksom på, at sæsonen efter sådan en succesoplevelse kan være svær.
- Jeg har sagt til spillerne, at vi skal være opmærksomme på, at hjulene ikke falder af. Jeg ved ikke, om vi kan forsvare vores tredjeplads, men vi vil kæmpe om det, siger Colin Todd.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie