Randers-træner: Hjemmebanefordel bliver afgørende
Randers-træner Rasmus Bertelsen var tilfreds med søndagens sejr over Sønderjyske. Foto: Scanpix/Bo Amstrup
Scanpix/Bo Amstrup
Randers-træneren mener, at hjemmebanefordelen bliver afgørende i playoffkampene mod FC Helsingør.
Randers sikrede sig søndag aften tredjepladsen i nedrykningspulje 2 med en sejr på 3-0 over Sønderjyske.
Tredjepladsen betyder, at Randers skal møde FC Helsingør i de altafgørende playoffkampe.
I Randers-lejren hæfter de sig dog ikke så meget ved modstanderen, men mere det faktum, at tredjepladsen giver hjemmebane i den sidste af de to kampe mod Helsingør.
- Det vigtige for mig var at blive nummer tre, så vi fik hjemmebane i den sidste kamp. Det er ikke nogen drømmelodtrækning. Vi har kun fået ét point mod dem i to kampe, siger Rasmus Bertelsen.
Også holdets angrebsprofil Bashkim Kadrii, som markerede sig med to assister i sejren over Sønderjyske påpegede, at hjemmebanen i den sidste kamp bliver afgørende.
Bashkim Kadrii glædede sig ligeledes over, at de afgørende kampe ikke skal spilles på Silkeborgs kunstgræs.
- Det bliver en anden kamp, end hvis vi skulle møde Silkeborg. Vi har måske en lille fordel, fordi vi ikke skal spille på kunstgræs. Vi har også hjemmebanefordelen, siger Bashkim Kadrii.
Selv om Bashkim Kadrii og Rasmus Bertelsen er enige om, at Randers står med en lille fordel før kampene mod Helsingør, mindede Bashkim Kadrii om, at sådanne kampe er svære at spå om.
- Det bliver nogle kampe med deres eget liv, hvor man ikke ved, hvad der kommer til at ske. Det handler om at være klar på dagen, siger Bashkim Kadrii.
Den første af de to playoffkampe spilles 6. maj i Helsingør inden returopgøret venter en uge efter i Randers. Inden da møder kronjyderne Lyngby på udebane.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie