Randers-træner tror på europæisk milepæl trods nul sejre
Thomas Thomasberg mener, at Randers FC har været det næstbedste hold i holdets Conference League-gruppe. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Thomas Thomasberg er optimistisk omkring avancement i Europa, selv om holdet er uden sejr.
Randers FC måtte for fjerde gang gå fra banen uden en sejr i Conference Leagues gruppespil, da kronjyderne torsdag spillede 2-2 hjemme imod Jablonec fra Tjekkiet.
Det ene point betyder dog, at Randers fortsat har mulighed for at spille sig videre fra Conference League-gruppespillet, hvor holdet mangler at møde rumænske Cluj og hollandske AZ Alkmaar.
Randers ligger efter fire uafgjorte resultater på en tredjeplads i gruppen, mens tjekkiske Jablonec har et point mere på andenpladsen.
- Vi skal tage en kamp ad gangen, da alle hold stadig har mulighed for at spille sig videre fra gruppen, siger Randers-træner, Thomas Thomasberg.
- Der er stadig gode forudsætninger for, at vi kan spille os videre, så vi skal blive ved med at spille vores chance, indtil det er matematisk umuligt, lyder det.
Randers var foran 2-0 mod Jablonec torsdag, men indkasserede to mål i kampens sidste 20 minutter og mistede dermed to point.
Skulle Randers FC alligevel spille sig videre fra gruppespillet, ville det være en historisk bedrift for klubben.
- Det ville være en stor milepæl, hvis vi spillede os videre fra gruppespillet. Jeg havde inden gruppespillet regnet med, at der ville have været større niveauforskel mellem os og de andre mandskaber. Men jeg synes faktisk, at vi har været det næstbedste hold i gruppen.
- Vi har måske lidt en smule under, at vi ikke har haft den store erfaring med europæiske kampe, men der er ingen grund til at smide håndklædet i ringen endnu, siger Thomas Thomasberg.
Randers FC får i næste Conference League-runde besøg af rumænske Cluj, der gæster Cepheus Park.
I december gælder det et afsluttende besøg hos AZ Alkmaar, der topper gruppen med ti point.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie