Rapport: Saudi-Arabiens indflydelse i sport vokser
Saudi-Arabien har arrangeret et væld af internationale sportsbegivenheder de senere år. I næste uge forventes det, at landet får tildelt fodbold-VM i 2034. Her ses landets aktuelt største stadion, King Abdullah Stadium i Jeddah. Foto: Hassan Ammar/Ritzau Scanpix
Play the Game har i en undersøgelse optalt mere end 900 saudiarabiske sponsorater i international idræt.
Saudi-Arabiens position i den internationale sportsverden fortsætter med at vokse.
Organisationen Play the Game har gennemført en omfattende undersøgelse af den saudiarabiske indflydelse. Her fandt man 910 sponsorater fordelt på forskellige idrætsgrene.
- Med milliarder af dollar og et hastigt voksende netværk af sponsorater, partnerskaber og strategiske investeringer bag sig har landets ambitioner forandret sportens verden, siger senioranalytiker Stanis Elsborg i en pressemeddelelse fra Play the Game.
Han forklarer, at de mange investeringer ikke bare skal ses som et middel til at opnå øget tilstedeværelse i sport.
De er del af en strategi om at udnytte sporten til at opnå geopolitisk indflydelse. Samtidig skal investeringerne bidrage til at polere landets omdømme udadtil.
I en undersøgelse for et år siden fandt Play the Game 323 saudiarabiske sponsorater.
Undersøgelsernes metoder har dog ikke været ens, og derfor kan resultaterne ikke sammenlignes direkte.
- Alligevel taler den kraftige stigning i investeringer og strategiske partnerskaber et tydeligt sprog om Saudi-Arabiens ambitioner og voksende greb om international sport, siger Stanis Elsborg.
Den statslige investeringsfond PIF står for mere end en tredjedel - 346 - af aftalerne. Fonden ejer blandt andet den engelske fodboldklub Newcastle United.
I den kommende uge forventes det, at Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, tildeler Saudi-Arabien værtskabet for VM i fodbold i 2034.
Landet er eneste ansøger. Ifølge Fifa er det saudiarabiske VM-bud det bedste nogensinde.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie