Den franske landsholdsspiller Franck Ribery tog sagen i egen højrefod og scorede det afgørende mål for Bayern München, som vandt 2-1 ude over Freiburg i den tyske Bundesliga.
Det lignede længe en pointdeling mellem de to mandskaber, som var overraskende jævnbyrdige i det meste af kampen. Men få minutter før tid sendte Ribery det afgørende mål i kassen.
Dermed får Bayern München lidt oprejsning efter midtugens skuffende Champions League-exit til italienske Inter.
Kun en sejr talte derfor for sydtyskerne, og Mario Gómez bragte da også planmæssigt Bayern München foran efter blot ni minutter. Den tyske landsholdsangriber headede nemt bolden i mål efter et frispark taget af Franck Ribery.
Men Freiburg gav ikke op trods favoritternes tidlige scoring. Tværtimod lagde hjemmeholdet efterfølgende pres på Bayerns forsvar, og det gav en udligning efter 17 minutter ved Papiss Cisse.
Freiburg-angriberen havde få minutter forinden brændt et straffespark, men gjorde skaden god igen blot to minutter efter afbrænderen.
Indskiftede Miroslav Klose var tæt på at blive matchvinder i kampens slutfase, men den tyske veteranangribers skud blev reddet på stregen. I stedet stjal matchvinder Ribery rampelyset få minutter senere.
Sejren betyder, at Bayern München stadig er med i kampen om som minimum at hente Hannover 96 på Bundesligaens tredjeplads - en placering som giver adgang til kvalifikationskampe til Champions League.
Hannover 96 vandt 2-0 hjemme over Hoffenheim og er fortsat to point foran Bayern München.
Hamburger SV tog revanche for sidste uges 1-6-nederlag til Bayern München, og det gik ud over FC Köln, som blev sendt hjem med et 2-6-nederlag. Mladen Petric scorede hattrick for hjemmeholdet i den kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie