Rieks lyner to gange i Malmø-comeback mod Östersunds
Søren Rieks har scoret ni mål i Allsvenskan i denne sæson. Foto: 11393 Robert Henriksson/TT/Ritzau Scanpix
11393 Robert Henriksson/TT/Ritzau Scanpix
Danske Søren Rieks blev matchvinder, da Malmö FF lørdag vendte 0-2 til 3-2-sejr over Östersunds i Allsvenskan.
Søren Rieks blev helten, da Malmö FF lørdag mødte Östersunds i den bedste svenske fodboldrække, Allsvenskan.
Danskeren scorede to mål og både indledte og fuldendte Malmö FF's comeback, da klubben vendte 0-2 til 3-2 og vandt.
Den 31-årige dansker har med lørdagens mål scoret ni gange i ligaen i denne sæson.
Allerede efter et kvarters spil var Malmø-holdet bagud 0-2.
Med ti minutter tilbage af halvlegen sparkede Rieks dog Malmö FF tilbage i kampen, da han efter at have modtaget bolden nær straffesparkspletten lavede en hurtig vending og med et velplaceret spark sendte bolden i mål.
Fem minutter senere gjorde Marcus Antonsson det til 2-2.
12 minutter inde i anden halvleg var Rieks så igen på pletten. Denne gang var Markus Rosenberg oplæggeren med en aflevering på tværs af feltet.
Danskeren satte indersiden på og sparkede bolden i mål til 3-2-føring.
Det blev kampens sidste scoring, og med sejren indtager Malmö tredjepladsen i Allsvenskan med otte point op til AIK Stockholm, der dog har spillet en kamp færre.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie