Riis efter ny Tour-etapesejr: Det var sgu okay
Foto: Jeff Pachoud /Scanpix
Jeff Pachoud /Scanpix
Trods Alberto Contadors uvelkomne exit tidligt i løbet er Tour de France ved at udvikle sig til en succeshistorie for Tinkoff-Saxo.
Efter polakken Rafal Majkas sejr lørdag på 14. etape kunne holdets danske manager, Bjarne Riis, tirsdag juble over australieren Michael Rogers' sejr på 16. etape i Pyrenæerne.
- Sådan. Det var sgu okay. Det var fedt, siger Bjarne Riis.
Michael Rogers sad med i et udbrud på 21 ryttere, der blev sprængt på den hårde stigning uden for kategori op til Port de Bales.
Den 34-årige australier kørte dog fra konkurrenterne på den afsluttende nedkørsel og kom alene til mål.
- Jeg var lige ved at blive nervøs, fordi han ikke kunne smide de andre af på stigningen, siger Bjarne Riis.
Danskeren behøvede dog ikke at lægge taktik for sin erfarne rytter på nedkørslen.
- Nej. Han vidste, hvordan han skulle gøre det til sidst, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie