Bjarne Riis kunne ikke selv bruge Michael Rasmussen på sit cykelhold, men han er glad for, at urdesigneren Christina Hembo nu har etableret et hold for den tidligere vinder af bjergkonkurrencen i Tour de France.
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg synes, Michael fortjener chancen for at komme tilbage, og det mener jeg stadig. Derfor er det også bare at sige tillykke til ham og held og lykke, siger Bjarne Riis til sporten.dk.
Cykelrytterens sponsor Christina Hembo præsenterer torsdag det ny hold, Christina Watches, som Michael Rasmussen fremover skal være kaptajn for.
Michael Rasmussen havde sat næsen op efter at lande en aftale med Bjarne Riis og Team Saxo Bank, som formentlig havde været en adgangsbillet til endnu et Tour de France, der fortsat er rytterens store mål.
Sådan blev det ikke, da Riis efter lange overvejelser afviste Michael Rasmussen uden at uddybe hvorfor.
- Det er godt for ham, at han kommer ud i feltet og kører nogle løb igen. Vi ved endnu ikke, hvilket hold det er, så nu må vi se. Men under alle omstændigheder får han nu mulighed for at vise, hvad han kan. Vi må se, hvad det kan føre til, siger Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie