Brøndby burde ifølge Dennis Rommedahl have været i stand til at få uafgjort med hjem fra FC Midtjylland.
I stedet endte det med et nederlag på 0-1 i søndagens opgør i Herning.
- Det var ikke vores bedste dag, og vi må erkende, at spillet ikke rigtig fungerede. Vi har dog bolden en del i perioder, men vi får ikke skabt mange chancer, siger Dennis Rommedahl til Brøndbys hjemmeside.
- Sådan er fodbold nogle gange, og så skal vi som hold være i stand til at trække os tilbage og køre det ene point sikkert hjem. Det gør vi desværre ikke, og så taber vi en vigtig kamp herovre.
- Selvfølgelig er man rigtig skuffet lige nu, og det er en skidt følelse, da vi egentlig har godt styr på dem, og de har heller ikke mange chancer i kampen, men alligevel kommer vi herfra uden point, og det er virkelig skuffende, fortæller den hurtige højrekant.
FC Midtjyllands Jakob Poulsen scorede sejrsmålet på et forkert dømt straffespark i slutfasen.
Nederlaget betyder, at Brøndby har 12 point og er tredjesidst i Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie