Ronaldo missede fly på grund af kagekøb
Ifølge en række portugisiske medier missede superstjernen Cristiano Ronaldo torsdag flyet fra ukrainske Donetsk til polske Poznan efter onsdagens EM-exit til Spanien, fordi han i lufthavnen ville købe lidt kage inden afrejsen med holdkammeraterne.
- Det var unfair. Jeg smuttede hurtigt og ganske kort ind på en café for at købe lidt kage, og så lettede flyvemaskinen uden mig, er Ronaldo citeret for at sige.
Ingen af holdkammeraterne, landstræner Paulo Bento eller andre omkring det portugisiske hold havde tilsyneladende bemærket, at Ronaldo manglede på et af flysæderne.
Ronaldo måtte derfor vente et par timer i lufthavnen i Donetsk, inden han kunne hoppe på den næste flyvemaskine til Poznan, hvor Portugal har haft EM-base.
Derefter kunne han sammen med sine holdkammerater flyve videre til Lissabon.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie