Ronaldo spiller ikke mod Real Madrid i træningskamp
Cristiano Ronaldo blev mandag officielt præsenteret i Juventus, hvor han er skiftet til fra Real Madrid. Foto: Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Luca Bruno/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo rejser ikke med Juventus til USA for at spille træningskampe mod blandt andet Real Madrid.
Den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo er ikke med, når Juventus deltager i træningsturneringen International Champions Cup i USA.
Her skal holdet blandt andet møde Ronaldos tidligere klub Real Madrid, men det bliver uden Juventus' nye angriber på holdet, bekræfter klubben over for sportsmediet ESPN.
Den 33-årige Ronaldo blev officielt præsenteret i sin nye klub mandag, hvor det også kom frem, at han starter træningen 30. juli.
Kampen mod Real Madrid spilles 4. august i Maryland, men her vil Ronaldo i stedet befinde sig på Juventus' træningsfaciliteter i Italien.
Klubben har ikke oplyst grunden til, at Ronaldo ikke er med i USA.
Tirsdag kom det frem, at Manchester Uniteds Alexis Sanchez blev nægtet visum til USA, så han måtte blive hjemme, da resten af klubben rejste på træningslejr søndag.
Sanchez modtog i februar en straf på 16 måneders betinget fængsel for skattesnyd i Spanien.
Ifølge amerikansk lov kan personer, der er fundet skyldige i bedrageri, ikke få visum til at komme ind i landet.
Også Ronaldo har ifølge det spanske medie El Mundo modtaget en betinget fængselsstraf på to år for skattebedrageri.
Juventus regner med, at Ronaldos første kamp i klubtrøjen bliver den traditionelle venskabskamp mod klubbens ungdomshold, der spilles i Villar Perosa den 12. august.
Den nye sæson i Serie A bliver skudt i gang 19. august.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie