Rørstrømsk snowboardlegende takker af med fjerdeplads
Shaun White brød ud i tårer efter sin sidste olympiske konkurrence. Foto: Hannah McKay/Reuters
Hannah McKay/Reuters
Shaun White blev nummer fire i sin sidste professionelle konkurrence, halfpipe ved vinter-OL i Beijing.
Karrieren er ovre for den amerikanske snowboardlegende Shaun White.
Fredag morgen dansk tid deltog han i sin sidste konkurrence, da den olympiske halfpipekonkurrence blev afviklet i Beijing.
Den 35-årige amerikaner måtte nøjes med den knap så taknemmelige fjerdeplads, men det var næppe derfor, at han brød ud i tårer.
Konkurrencen var punktummet på en lang karriere, der har budt på fem OL-deltagelser og en status som sportens helt store stjerne. Siden han blev olympisk mester i halfpipe som 19-årig i 2006, har han været "ham man skulle slå for at vinde".
- Det er meget underligt at sige, at det her er min sidste dag. Alle mine konkurrenter har også været venlige ved mig i dag.
- De er kommet over og har klappet mig på skulderen og sagt, at tricksene i sporten ikke ville være på samme niveau i dag, hvis det ikke var for mig, siger Shaun White ifølge Reuters.
Publikum stimlede sammen for at hylde Shaun White, da han var færdig med fredagens tredje og sidste gennemløb på halfpipe-pisten. Efterfølgende rev han hjelm og briller af, mens tårerne trillede ned ad kinderne.
Shaun White blev olympisk mester i halfpipe i 2006, 2010 og 2018. De seneste år har vedvarende knæ- og rygproblemer drillet ham og medvirket til at tage beslutningen om et karrierestop.
På forhånd var japaneren Ayumu Hirano udpeget som den oplagte kandidat til at tage over efter White, og det gjorde japaneren da også ved at vinde OL-guld.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie