Rosenmeier om VM-bronze: Kan ikke bruge det til noget
Peter Rosenmeier var ikke tilfreds med VM-bronzen i parabordtennis. Foto: /ritzau/Rumle Skafte
/ritzau/Rumle Skafte
Peter Rosenmeier og makkeren Michal Spicker Jensen endte som VM-bronzevindere i parabordtennis.
Peter Rosenmeier og Michal Spicker Jensen gik efter guldet ved historiens første VM i parabordtennis for hold, men den danske duo manglede det sidste for at nå målsætningen.
Det sluttede med et dansk nederlag til Spanien i VM-semifinalen i Bratislava.
- Vi kan ikke bruge det resultat til noget. Vi er gode nok til at vinde, men marginalerne er små i toppen, og denne gang var vi ikke helt skarpe nok.
- Jeg glæder mig til at lægge turneringen bag mig og ser frem mod EM i single senere på året, siger Peter Rosenmeier i en pressemeddelelse.
Det danske hold havde satset ved at lade Michal Spicker Jensen møde Spaniens stjernespiller Alvaro Valera i den anden kamp, mens Peter Rosenmeier først skulle møde den på papiret svagere Alberto Seoane i en eventuel tredjekamp.
Doublen var derfor afgørende for de danske chancer, og selv om danskerne kom flot tilbage efter en skidt start og fik fremtvunget et femte og afgørende sæt, kiksede comebacket til slut.
I den følgende kamp fik Michal Spicker Jensen ikke et ben til jorden mod Alvaro Valera, og så var det danske VM-exit en realitet.
Det samme var bronzemedaljen, da der ikke spilles om tredjepladsen ved internationale mesterskaber i parabordtennis.
- Generelt savnede begge spillere ti procent på niveauet. Michal var for ustabil, og Peters baghåndsspil var ikke optimalt.
- Men indstillingen har været upåklagelig, og vi var ganske få point fra at vinde doublen mod Spanien.
- Havde vi vundet den, tror jeg, vi havde stået i finalen, siger landstræner Christoffer Petersen
Næste opgave for Peter Rosenmeier og Michal Spicker Jensen er Bayreuth Open i midten af juni.
EM i parabordtennis afvikles til oktober i Slovenien.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie