Den 64-årige englænder melder på sit første pressemøde som landstræner alligevel ambitiøst ud.
- Jeg mener, at England altid bør gå ind til turneringer for at vinde dem, for vi er en stor fodboldnation, siger Roy Hodgson ifølge BBC.
- Spillerne ville være skuffede, hvis vi ikke forventede, at de skulle prøve at vinde turneringen, siger landstræneren.
Selvom det engelske landshold mange gange er taget til store slutrunder med titeldrømme, er det kun én gang sket, at holdet er nået frem til en stor finale.
Det var i 1966, da England på hjemmebane vandt VM med en finalesejr på 4-2 efter forlænget spilletid over det daværende Vesttyskland.
Ved det kommende EM er England i pulje med Frankrig, Sverige og Ukraine.
England møder Frankrig den 11. juni i den første gruppekamp, så Roy Hodgson får kun kort tid til at sammensætte sit hold.
- Det bliver selvfølgelig svært, men forhåbentlig får jeg noget tid til at træffe en beslutning om truppen, siger landstræneren.
- Jeg kender alle spillerne ret godt, selvom jeg ikke har arbejdet med så mange af dem. Det er vigtigt at komme i gang med arbejdet, siger Roy Hodgson.
Hans nuværende arbejdsgiver, West Bromwich Albion, har sagt god for, at Hodgson bruger lidt tid i de kommende to uger på ting i relation til landstrænerjobbet.
Udtagelsen af Englands EM-trup er blevet skubbet til efter afslutningen på Premier League den 13. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie