Bokseren Rudy Markussen skal efter planen gøre comeback ved TV2 Fight Night-stævnet på lørdag i næste uge i Herning.
Supermellemvægteren, der har været inaktiv i tre et halvt år, kan dog blive tvunget til ikke at stille op, fordi han er blevet stævnet af sin mangeårige arbejdsgiver, Mogens Palle.
- Jeg kan bekræfte, at bestyrelsen mødes onsdag for at se nærmere på sagen. Jeg forventer, vi skal beslutte, om Rudy får starttilladelse til kampen i Herning, siger formanden for Dansk Professionelt Bokse-Forbund, Jesper D. Jensen, til Ekstra Bladet.
Sagen handler om et otte år gammelt lån. Rudy Markussen lånte i 2002 240.000 kroner af Mogens Palle, og pengene er ifølge Palle aldrig blevet tilbagebetalt.
- Rudy har skrevet under på en erklæring, hvor han vil bokse sin gæld af hos mig. Han har misligholdt vores aftale. Derfor har jeg skrevet til forbundet for at gøre dem opmærksom på, at Rudy Markussen skal opfylde sin kontrakt, siger Mogens Palle.
- Man kan ikke låne penge og så ikke betale. Aftalen var, at Rudy skulle begynde en afdragsordning, hvis han ikke fortsatte sin boksekarriere. Men det er heller ikke sket, forklarer den mangeårige promotor.
Rudy Markussen har en anden opfattelse af sagen.
- Vi lavede et gældsbevis i 2002. Men jeg er jo af den opfattelse, at der blev betalt en del af på den gæld, da jeg boksede EM-kamp (mod Danilo Häussler i juli 2004, red.).
- Jeg har overgivet sagen til min advokat, så finder han nok en løsning med Mogens Palle, siger Rudy Markussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie