Rumænien lagde resultatmæssigt godt ud i mellemrunden ved EM i kvindehåndbold med en 31-22-sejr over Kroatien. Jublen over sejren blev dog dæmpet en smule af, at holdet formentlig ikke kan bruge målmand Paula Ungureanu længere i turneringen.
Den uheldige keeper fra storklubben Oltchim Valcea faldt uheldigt ned efter et udfald midt i anden halvleg, og man kunne med det samme både se og høre, at den var helt gal.
Ungureanu skreg af smerte og tog sig til knæet, hvor der tilsyneladende var gået et eller andet i stykker.
Holdkammeraterne kom sig dog nogenlunde hurtigt over chokket. Inden da havde de også haft pænt styr over kampen og hele tiden været foran med et par mål.
Kroaterne fulgte nogenlunde med til halvlegsstillingen 14-12, men så ebbede kræfterne tilsyneladende ud, og mod slutningen øgede rumænerne støt og roligt.
Dermed bringer rumænerne sig op på siden af Danmark og Montenegro i gruppen, men må altså efter alt at dømme klare sig med en enkelt målmand i resten af mellemrunden. Der må først skiftes ud i truppen igen på fredag
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie