Rune tager italiensk skalp og er klar til ATP-kvartfinale
Holger Rune er nummer 133 på verdensranglisten. (Arkivfoto) Foto: Sarah Stier/Ritzau Scanpix
Sarah Stier/Ritzau Scanpix
Holger Rune skal spille kvartfinale i en ATP-turnering efter at have slået verdensranglistens nummer 24.
Med en af karrierens største sejre spillede Holger Rune sig onsdag i kvartfinalen i en ATP-turnering i franske Metz.
Det danske tennises slog således Lorenzo Sonego. Italieneren er nummer 24 på verdensranglisten og dermed den højest rangerede spiller, Rune har vundet over i sin korte karriere.
Sonego blev nedlagt i en tæt kamp, hvor alle tre sæt blev taget i brug for at finde en vinder. Rune vandt med cifrene 6-7, 6-4, 6-4.
I kvartfinalen skal Rune overgå sig selv for at avancere. Her venter verdensranglistens nummer 16, spanske Pablo Carreño Busta. Kampen spilles fredag.
Første sæt endte med at skulle afgøres i tiebreak, efter at begge spillere holdt deres serv i samtlige partier.
Hverken Rune eller Sonego tillod den anden at nærme sig et brud. Ingen af de to spillere formåede således at komme til breakmuligheder.
I tiebreaken fik Sonego spillet sig til to sætbolde ved at komme foran 6-4, men Rune kæmpede sig tilbage og fik udlignet. Men med to vundne dueller i træk tog italieneren første sæt.
Andet sæt fortsatte som første. Begge spillere var i kontrol i egen serv. Lige indtil det tiende parti. Her kom kampens første brud, da Holger Rune på sin tredje breakbold sørgede for, at der skulle et tredje sæt til for at finde en vinder.
Her tog Holger Rune et afgørende skridt mod sejren, da han brød Sonegos serv til 5-3. Det gav danskeren mulighed for selv at serve kvartfinalebilletten i hus.
Men med ryggen mod muren hankede Sonego op i sig selv. Italieneren holdt kampen i gang ved at lave sit første servegennembrud.
Rune rystede dog ikke på hånden. I italienerens udlæg spillede han sig til to matchbolde, og med et forhåndsslag fra Sonego, der sejlede ud af banen på den anden, endte det altså med en dansk sejr.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie