Rungsted skøjter hen over Herning og udbygger god start
Landsholdsforwarden Morten Poulsen scorede for Herning, men kunne ikke forhindre Rungsted i at snuppe alle tre point. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Med Flemming Green i trænerboksen er Rungsted kommet flyvende fra land i Metal Ligaen.
En trænerfyring kort inden sæsonstart har tilsyneladende kun haft en positiv effekt på ishockeyspillerne i Rungsted Seier Capitals.
Med klubmanden Flemming Green som ny træner i stedet for Peter Johansson er nordsjællænderne kommet glimrende fra start i Metal Ligaen og imponerede tirsdag aften med en 5-2-sejr på udebane over Herning Blue Fox.
Herning spiller sine hjemmekampe i Silkeborg, mens Kvik Hockey Arena bliver gjort i stand, og det kunne ses på tilskuertallet, for kun 413 mennesker overværede midtjydernes nederlag.
Herning førte ellers med 2-0 efter ti minutters spil, men blev overmandet af et gæstehold, der også vandt skudstatistikken klart.
Det var Herning-brødrene Anders og Morten Poulsen, der med hver deres scoring gav Rungsted en hård start, men inden første periode var slut, havde Marcus Olsson halveret hjemmeholdets føring.
Svenskeren stod også for udligningen i anden periode, hvorefter Tyler Fiddler bragte Rungsted i spidsen.
Et mål af Robin Bergman og endnu en scoring af Fiddler cementerede gæsternes anden sejr i lige så mange kampe i tredje periode.
I første spillerunde vandt Rungsted med hele 8-1 over Hvidovre, der til gengæld rejste sig flot og skabte tirsdagens overraskelse ved at slå Esbjerg Energy med 5-2.
Mestrene fra Aalborg Pirates blev dukket med 6-4 af Sønderjyske i Vojens, mens Frederikshavn White Hawks vandt 2-0 ude over Odense Bulldogs.
Fynboerne er efter to kampe uden point, og det samme er Rødovre Mighty Bulls, som blev slået 4-0 af Herlev Eagles.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie