Russisk kunstskøjteløber opnår historiens bedste score
18-årige Evgenia Medvedeva fik søndag i kunstskøjteløbernes korte program den bedste bedømmelse, der nogensinde er givet. Foto: Scanpix/Roberto Schmidt
Scanpix/Roberto Schmidt
Evgenia Medvedeva har løftet kunstskøjteløb op på et nyt niveau. Søndag satte hun rekordscore ved vinter-OL.
Kunstskøjteløberen Evgenia Medvedeva leverede søndag en historisk bedrift, da russeren under vinter-OL i Sydkorea blev tildelt den højeste score, der nogensinde er blevet givet.
I kvindernes korte program modtog Medvedeva en bedømmelse på 81,06 point efter en serie af tekniske perler på isen i Pyeongchang.
Sidste år var den 18-årige russer den første i historien, der passerede den ellers magiske grænse på 80 point.
Ingen af konkurrenterne var ifølge dommernes bedømmelse i nærheden af at nå Medvedevas niveau. Den italienske veteran Carolina Kostner fik 75,10 point, hvilket var den næsthøjeste score.
Evgenia Medvedeva er dobbelt verdensmester. Hun stiller op i Pyeongchang under neutralt flag som følge af Ruslands udelukkelse på grund af landets problemer med doping.
Den unge russer har ikke haft den nemmeste optakt til vinter-OL, da hun i slutningen af 2017 fik konstateret et brud på foden.
Efter en pause på to måneder gjorde hun comeback umiddelbart før legene i Pyeongchang.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie