Russisk laboratorium mister sin Wada-godkendelse
Moskvas antidopinglaboratorie har fået frataget godkendelse fra Wada. Det er slut med officielle dopingprøver.
Laboratoriet i Moskva kan ikke længere få lov at teste officielle dopingprøver på sportsfolk. Det har antidopingorganisationen Wada tirsdag meddelt.
Beskeden kommer som følge af den grundige rapport fra Wada mandag, hvor Rusland blev anklaget for at have et omfattende dopingprogram kørende.
Et program, som ifølge anklagerne er foregået med statens vidende og øjensynligt endda er medfinansieret af staten.
- Suspenderingen, som finder sted øjeblikkeligt, forbyder Moskvas laboratorium at udføre enhver form for Wada-relateret antidoping-aktiviteter, deriblandt analyser af blod- og urinprøver, lyder det i pressemeddelelsen, som nyhedsbureauet dpa beskriver.
Ifølge nyhedsbureauet skal alle russiske dopingprøver nu sendes andre steder hen. Rusland kan dog stadig appellere kendelsen.
En talsmand for Kreml og premierminister Vladimir Putin sagde tidligere tirsdag, at beskyldningerne i mandagens rapport var grundløse, og han savnede beviser.
Den russiske sportsminister, Vitalij Mutko, sagde tilsvarende tirsdag, at halvdelen af beskyldningerne i den 350 sider lange rapport er forkerte, og den anden halvdel er uden beviser.
Samtidig siger forskellige landes olympiske komitéer eller atletikforbund, blandt dem australierne og englænderne, at de ikke ønsker at se russere på atletikbanen ved næste års OL i Rio.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie