Russisk OL-komité vil gøre alt for at sikre OL-deltagelse
Præsidenten for Ruslands olympiske komité, Stanislav Pozdnyakov, kan ikke se nogen hindring for, at størstedelen af de russiske atleter kan deltage ved legene i Japan. (Arkivfoto) Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Maxim Shemetov/Reuters
Ruslands olympiske komité vil sætte alle sejl til for at sikre russisk deltagelse ved næste års OL i Tokyo.
Ruslands olympiske komité er klar til at gøre alt for at sikre, at landet får lov til at deltage ved næste års OL i Tokyo.
Det siger præsidenten for den russiske OL-komité, Stanislav Pozdnyakov, til det russiske nyhedsbureau RIA Novosti ifølge AFP.
- Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at vores hold er i Tokyo under det russiske flag, siger Stanislav Pozdnyakov.
Han kan ikke se nogen hindring for, at størstedelen af de russiske atleter kan deltage ved legene i Japan.
Udtalelsen fra præsidenten kommer, efter at en komité under Det Internationale Antidopingagentur (Wada) mandag anbefalede en udelukkelse af Rusland fra alle større sportsbegivenheder i fire år.
Wada-komitéens anbefalinger kommer, fordi Rusland ifølge Wada i mange år har set stort på antidopingreglerne og fortsætter med at gøre det.
Men i det russiske udenrigsministerium mener man, at de foreslåede sanktioner er et udtryk for et politisk motiveret og uretfærdigt forsøg på at afholde russiske atleter fra at konkurrere.
- Det her handler om politiseringen af dette problem i et forsøg på at klemme Rusland ud.
- Der er et udtryk for den slags: uretfærdig konkurrence, siger talskvinde for det russiske udenrigsministerium Maria Zakharova ifølge AFP.
Det bliver også foreslået, at Rusland skal fratages værtskabet for alle de events, landet skulle afvikle i løbet af de næste fire år - medmindre det af praktiske eller juridiske årsager er umuligt at flytte værtskabet til et andet land.
Onsdag slog både Wada og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) fast, at Rusland ikke mister sit medværtskab af næste års EM-slutrunde. Her skal der spilles fire kampe i Sankt Petersborg.
Wada vil på et møde 9. december træffe en afgørelse om, hvorvidt og i hvilket omfang Rusland skal sanktioneres.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie