Den tidligere verdensetter Serena Williams har blot spillet to kampe i de seneste måneder.
Men på trods af det og en ankelskade, der fortsat driller, så er hun i form til at kunne vinde grand slam-turneringen Australian Open med start mandag.
- Helt sikkert. To kampe er nok for mig, uden tvivl, siger Serena Williams ifølge Reuters.
- Jeg elsker at spille grand slam-turneringer, og jeg elsker at konkurrere. Og det vigtigste af alt, så hader jeg at tabe. Når det sker, får det mig kun til at arbejde hårdere, så jeg kan opnå de resultater, jeg vil have, siger amerikaneren.
For at understrege sin sult for succes har Serena Williams valgt at stille op i mixeddouble med landsmanden Andy Roddick, nu hvor storesøster og den normale doublemakker, Venus Williams, har meldt fra på grund af en skade.
- Jeg tror, det bliver sjovt. Jeg er med for at vinde den række, og det bør Andy også være, lyder det fra Serena Williams.
Hun er noteret for fem singletriumfer ved Australian Open - senest i 2010, og hun sejrede faktisk også i 2009. Serena Williams var ikke med sidste år på grund af sygdom og skader.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie