Tomålsnederlaget og baskernes mange udebanemål har stort set fået Schalke-lejren til at opgive drømmen om at nå semifinalen i den lille af de to europæiske turneringer.
- Jeg tror ikke på det, siger træner Huub Stevens ifølge nyhedsbureauet DPA.
Den hollandske træner er skuffet over sit holds præstation.
- Mange af spillerne gav sig ikke 100 procent, mener Stevens.
Også holdets topscorer, Klaas Jan Huntelaar, mener, at indstillingen lod noget tilbage at ønske. Schalke førte ellers med 2-1 undervejs, men gik helt ned med slutningen af kampen og kunne have tabt større end 4-2.
Selv nøjedes Huntelaar med at ramme stolpen på en dag, hvor angrebsmakker Raúl stod for de to mål.
- Vi spillede ikke godt. Vi manglede viljen til at komme videre i turneringen, siger Hunterlaar ifølge DPA.
Returkampen i Baskerlandet spilles skærtorsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie