Schalke slår schweizere og går videre i CL
Endnu et tysk hold er videre i Champions League, efter at Schalke 04 på hjemmebane slog Basel 2-0 onsdag aften.
Opgøret var en direkte kamp for holdene i gruppe E om videre deltagelse i den prestigefyldte turnering. Tyskerne skulle vinde for at gå videre, mens Basel med uafgjort ville nå 1/8-finalerne og efterlade tredjepladsen og Europa League til Schalke.
Sejren blev sikret inden for det første kvarter af anden halvleg, hvor først Julian Draxler og dernæst Joël Matip scorede for hjemmeholdet, som slutter med 10 point efter de seks kampe.
Men allerede inden pausen var Basel blevet reduceret til 10 mand, da Ivan Ivanov ifølge kampens dommer hev i nødbremsen ved en oplagt scoringsmulighed og derfor blev vist vejen til omklædningsrummet efter en halv times spil.
Schalke er det fjerde tyske hold, der klarer sig videre i Champions League. På forhånd var Bayern München og Bayer Leverkusen sikret avancement, mens Dortmund onsdag aften sikrede sig sin billet videre.
I den anden kamp i gruppen cementerede Chelsea sin førsteplads. Hjemme på Stamford Bridge besejrede englænderne Steaua Bukarest 1-0 på mål af Demba Ba, der scorede 10 minutter inde i opgøret.
Basel slutter på otte point, hvilket rækker til en tredjeplads og kvalifikation til Europa League, mens Steaua Bukarest slutter sidst og ikke kommer til at spille i Europa efter nytår.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie