Det kan godt være, at Caroline Wozniacki er nummer otte i verden, mens Kim Clijsters kun er med i US Open på et wildcard efter næsten to års selvvalgt pause for blandt andet at blive mor. Men belgieren er alligevel favorit i grand slam-finalen.
Sådan lyder vurderingen fra den tidligere tennisspiller Tine Scheuer-Larsen, der også kommenterer tennis for Eurosport.
- Clijsters har prøvet det før, hun ved, hvad der skal til, og hun spiller i et noget andet tempo end de spillere, som Caroline har mødt i de seneste to kampe. Desuden slog hun Serena Williams i semifinalen, så hun er skarp lige nu, siger Tine Scheuer-Larsen.
Den belgiske tennisstjerne, som tidligere har ligget nummer et i verden, vandt i 2005 netop US Open og har i alt stået i fire grand slam-finaler før. For Wozniackis vedkommende er der tale om den første finale i grand slam-sammenhæng, hvor hendes bedste resultat inden årets US Open var fjerde runde.
- Kigger vi iskoldt på papiret, så er det Caroline, der som nummer otte i verden, er favorit, men Clijsters har rutinen, og så slår hun betydeligt hårdere end nogle af de spillere, som Caroline har besejret indtil videre. Clijsters er i en helt anden kaliber, så det bliver svært for Caroline, for hun får ikke tid til noget. Caroline får sit at se til, ingen tvivl om det, mener Tine Scheuer-Larsen.
Hun vurderer, at favoritværdigheden i procenter er 70-30 i belgierens favør. Finalen spilles natten til mandag dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie