Schmeichel, Kjær og Eriksen kæmper om hæderspris
Christian Eriksen kan vinde prisen Årets Fodboldspiller for tredje år i træk, når vinderen kåres til januar.
Hvem skal være Årets Fodboldspiller 2015?
Det bliver besvaret den 9. januar i forbindelse med DR's sportsgalla, Sport 2015, skriver Spillerforeningen i en pressemeddelelse.
Tre danske fodboldnavne er tilbage i ræset om hæderen, hvor Tottenhams Christian Eriksen kan blive den første spiller, der vinder prisen tre år i træk.
Christian Eriksen blev kåret til Årets Fodboldspiller i både 2014 og 2013.
Tirsdag blev de fem tilbageværende kandidater skåret ned til tre, og det gik ud over Michael Krohn-Dehli fra Sevilla samt FC Midtjyllands Pione Sisto.
Det er Spillerforeningen og Hessel Hire, der står bag kåringen, og det er altså helt sikkert, at det bliver en dansk spiller fra en udenlandsk klub igen.
For både Kasper Schmeichel og Simon Kjær, der spiller i henholdsvis Leicester og Fenerbahce, vil det være første gang, de modtager prisen, hvis de bliver kåret.
Spillerforeningen meddeler også, at Lyngbys David Boysen for andet år i træk er kåret til Årets Profil i 1. division 2015.
Denne kåring er foretaget af kollegerne i den næstbedste række, og det er andet år i træk, at Boysen løber med hæderen.
- Det gør mig glad og stolt. Især fordi det er spillerne, der giver én prisen. Og når det er andet år i træk, må det være fordi, jeg går i den rigtige retning. Det betyder meget for mig, siger David Boysen.
Spillerne i 2. division har peget på Nick Christensen fra HIK, som Årets Profil i 2. division. Der kåres kun én profil i 2. division.
Spillerforeningens medlemmer har også vanen tro kåret Årets Hold.
Årets Hold består af:
Kasper Schmeichel - Lars Jacobsen - Simon Kjær - Erik Sviatchenko - Riza Durmisi -
Michael Krohn-Dehli - Pierre-Emilie Højbjerg - Christian Eriksen - Pione Sisto - Nicklas Bendtner - Nicolai Jørgensen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie