Schmeichel tager fransk åbningsmål på sin kappe
En fejl fra Kasper Schmeichel satte Frankrig i gang, men målmanden spillede sig efterfølgende op, mener han.
Det danske landshold fik en forfærdelig indledning på søndagens 1-2-nederlag til Frankrig med to mål imod sig på seks minutter.
Målmand Kasper Schmeichel ærgrer sig også over, at en fejl fra hans side var med til at sætte Frankrig i gang. Angriberen Olivier Girouds flade og svage afslutninger trillede ind under den danske målmand.
- Det første mål er selvfølgelig en fejl. Den må jeg tage på min kappe, og mit held er så, at det ikke sker i en afgørende kamp.
- Jeg vil ikke stå at lave undskyldninger, men det er selvfølgelig irriterende, når man slet ikke har rørt bolden.
- Og jeg synes, at de der Select-bolde er utrolig glatte i forvejen, siger Kasper Schmeichel om målet med et lille smil til sidst.
Han glæder sig over, at han viste god moral efter den tidlige fejl, selv om Olivier Giroud scorede nok en gang på en returbold fra Schmeichel tre minutter senere.
- Jeg synes, at min reaktion på det første mål var ganske fin. Det næste mål kan jeg ikke gøre noget ved, for bolden kommer så hurtigt, så det er uheldigt, at bolden ryger lige ud til ham igen.
- Efter fem minutter kunne man godt have frygtet, at det ville blive 4- eller 5-0, for vi må også bare erkende, at vi var oppe mod en klassemodstander, siger målmanden.
I anden halvleg fik Schmeichel revanche for den dårlige start, da han på fornem vis reddede en friløber og havde flere gode parader.
Timerne inden kampen mod Frankrig stod det klart, at Danmark skal spille to playoff-kampe om at komme til EM, efter Albanien slog Armenien og nappede den direkte slutrunde-billet.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kommer direkte til EM, men vi kan ikke stå her og skyde skylden på andre end os selv, siger Schmeichel.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie