Seattle er klar til at betale milliarder for et NHL-hold
KeyArena skal være hjemsted for et NHL-hold, hvis Seattles ansøgning bliver godkendt. Foto: Scanpix/Dan Levine/arkiv
Scanpix/Dan Levine/arkiv
Seattle har indsendt en ansøgning om at blive det 32. hold i NHL. En licens vil koste fire milliarder kroner.
Den amerikanske by Seattle vil have et hold i Den Nordamerikanske Ishockeyliga (NHL).
Byen fra delstaten Washington har indsendt en officielt ansøgning om at blive NHL's 32. hold, oplyser borgmester Jenny Durkan.
Holdet skal i givet fald spille hjemmekampe i KeyArena i underholdningskomplekset Seattle Center.
- Er glad for at meddele, at Seattle har indgivet en ansøgning til NHL, skriver borgmesteren på Twitter.
- Et skridt nærmere mod at bringe endnu et storartet sportshold til Seattle og et moderniseret Seattle Center.
Ansøgningsgebyret på 10 millioner dollar blev betalt af en investorgruppe, der blandt andre tæller filmproducenten Jerry Bruckheimer og milliardæren David Bonderman.
Bliver ansøgningen godkendt, skal der dog helt andre beløb på bordet. For en licens til at spille i den prestigefyldte liga skal investorerne ryste op med 650 millioner dollar, svarende til knap fire milliarder danske kroner.
NHL blev også udvidet forud for denne sæson, hvor Las Vegas trådte ind i ligaen med holdet Vegas Golden Knights.
Seattle kan tidligst komme med fra begyndelsen af sæsonen 2020/21.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie