Sene Real Madrid-mål nedlægger Simon Kjær og Sevilla
Simon Kjær spillede hele kampen, da Sevilla lørdag tabte til Real Madrid. Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Real Madrid spillede sig op på tredjepladsen i den spanske liga med en sejr på 2-0 over Sevilla.
Simon Kjær og Sevilla kæmpede bravt, men måtte alligevel gå fra banen som tabere, da holdet lørdag mødte Real Madrid på udebane i Primera Division.
Et imponerende langskudsmål af midtbaneslideren Casemiro og en overtidsscoring af Luka Modric sikrede sejren for hovedstadsklubben, der dermed overhaler netop Sevilla i tabellen, hvor Real Madrid nu ligger på tredjepladsen.
Sevilla har tre point færre på fjerdepladsen.
Efter en målløs første halvleg blev der efter pausen skruet en smule op for intensiteten.
Real Madrid lagde pres på Simon Kjær og resten af Sevilla-forsvaret, der blandt andet måtte se et langskud fra Madrid-midtbanespilleren Daniel Ceballos prelle af på overliggeren efter 67 minutter.
Ti minutter senere var der så gevinst for hjemmeholdet.
Casemiro lagde bolden til rette ved sin højre fod og sendte et missil af et langskud afsted mod Sevilla-målet. Målmand Tomás Vaclík fik fingerspidserne på, men kunne ikke forhindre, at bolden endte i nettet bag ham.
I kampens ekstratid slog Luka Modric så det sidste søm i Sevillas kiste, da han gjorde det til kampens slutresultat.
Senere lørdag genskabte lokalrivalen Atlético Madrid afstanden på fem point ned til Real Madrid med en overbevisende 3-0-sejr ude over bundproppen Huesca.
Lucas Hernández bragte Atlético foran før pausen, og i anden halvleg øgede Santiago Arias og Koke til slutresultatet 3-0.
Atlético Madrid har to point op til Barcelona, der møder Leganes søndag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie