Sergio Agüero kæmper for at undgå karantæne
Manchester City-spilleren appellerer FA-beslutning om karantæne, og han afventer en disciplinær høring.
Manchester City-angriberen Sergio Agüero har tænkt sig at kæmpe hårdt for at undgå op til tre spilledages karantæne for voldelig adfærd på banen.
Agüero og Manchester City havde indtil torsdag aften til at beslutte, hvorvidt de accepterer en karantæne eller vil gå videre med sagen.
Torsdag meddeler britiske medier så, at beslutningen er truffet, og at man ikke sådan uden videre accepterer at skulle undvære argentineren.
Sagen skal derfor for en disciplinær høring i Det Engelske Fodboldforbund (FA).
Datoen for høringen vil foregå fredag ifølge engelske BBC.
FA indledte sagen mod angriberen for at plante en albue i hovedet på West Ham-spilleren Winston Reid, da Manchester City 28. august besejrede West Ham 3-1.
Kampens dommer registrerede ikke episoden, og FA greb derfor ind og indledte sagen mod angriberen, og her mente FA, at hændelsen skal koste tre spilledages karantæne.
Manchester City og Agüero skulle så give deres version af sagen, som det er kutyme, og det skulle ske inden onsdag. Her forlængede man dog fristen et døgn.
Det skyldtes, at transfervinduet lukkede ved midnat onsdag 31. august, og derfor var alle parter travlt optaget.
Manchester Citys næste kæmp er 10. september, hvor man møder lokalrivalerne Manchester United på udebane.
Hvis den 28-årige angriber idømmes tre spilledages karantæne, så går han glip af opgøret på Old Trafford samt City's hjemmekamp mod Bournemouth 17. september og en pokalkamp mod Swansea fire dage senere.
Sergio Agüero har foreløbigt scoret tre ligamål i denne sæson.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie