Sergio Ramos fortsætter karrieren i Paris Saint-Germain
Sergio Ramos har forladt Real Madrid efter 16 år i klubben og rykker nu videre til Paris Saint-Germain. Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
PSG har lavet en toårig kontrakt med den spanske forsvarsveteran Sergio Ramos.
Paris Saint-Germain har hentet den tidligere Real Madrid-stjerne Sergio Ramos.
35-årige Ramos forlod Real Madrid på en fri transfer tidligere på sommeren og fortsætter altså nu karrieren i Frankrig.
Parterne har lavet en toårig aftale, meddeler PSG på sin hjemmeside.
- Sergio er en komplet fodboldspiller. En af de bedste forsvarsspiller i historien. Han er en født sportsmand, en leder og en sand professionel, siger PSG's direktør og formand, Nasser al-Khelaifi, og tilføjer:
- Jeg er stolt over at se ham i en Paris Saint-Germain-trøje, og jeg ved, at vores fans vil sørge for en fantastisk velkomst til ham.
671 kampe har Ramos spillet for Real Madrid i sine 16 sæsoner i klubben. Heri har han scoret 101 mål.
- Det her er en stor ændring i mit liv, en ny udfordring, og jeg vil aldrig glemme denne dag. Jeg er meget stolt over at være en del af dette ambitiøse projekt og denne trup med så mange store spillere, siger Ramos.
Sergio Ramos var i den forgangne sæson en del ude med skader, hvorfor han blot spillede 21 kampe.
Skadespausen betød også, at Ramos ifølge landstræner Luis Enriques mening ikke var i form til at være en del af den spanske EM-trup.
Forsvarsklippen har spillet langt størstedelen af sin seniorkarriere i Real Madrid, men han fik i sin tid sit gennembrud i Sevilla, hvor han debuterede som teenager og spillede 45 kampe, inden Real Madrid hentede ham.
PSG har tidligere på sommeren også forstærket sig med backprofilen Achraf Hakimi og den hollandske midtbanespiller Georginio Wijnaldum.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie